Frihåndsknobet er et knob der bruges til at forbinde to reb. Det bruges i forbindelse med klatring og bjergbestigning og har også mange dagligdags anvendelser, eftersom det er et af de letteste knob at binde. På trods af dets amerikanske øgenavn; "European Death Knot" (Europæisk dødsknop), har frihåndsknobet mange fordele når det bruges af udøvere af rappelling. Da knobet er forskudt fra spændingsaksen, kan det glide lettere over ujævne overflader end andre knob. Sammen med sin lille størrelse, hjælper dette i rebhentning, ved at reducere chancen for at rebet sidder fast på kanter, i revner eller andet nedstigningsudstyr. Et reb der sidder fast midt i en nedstigning udgør en alvorlig fare for bjergbestigere, og denne fordel, og det at det er så nemt at binde, har ført til dets popularitet. Nogle kilder anbefaler en lang hale efter knobet (over en halv meter), at knobet bindes omhyggeligt og strammes helt, ved at trække individuelt på alle fire rebender, og til slut at det kun udsættes for moderate belastninger i forbindelse med rappelling.
Advarsel
Bekræft bindeteknikker med en uddannet instruktør, hvor knobsvigt kan forårsage skade på ejendom, personskade eller død.